Selvstændig og autentisk ferie i Catalonien
 
Søg efter feriebolig
Antal personer
Pool:
Start:
End:
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her
*Email:
 
* Skal udfyldes
Regionens aktiviteter

Catalonien er en region i Spanien, der byder på et utal af aktivitets muligheder til alle aldersgrupper. Besøg vores aktivitetskatalog og få det bedste ud af din ferie!

Ansvarlig Turisme

Living local er en fin mulighed for at benytte "Ansvarlig Turisme", idet den støtter den lokale landbefolkning i Catalonien, Spanien og dermed bevarer de traditionelle leveformer. Renoveringen af de smukke landhuse, med en betydelig respekt for historien, stopper udvidelsen af masseturismen og hjælper med at bevare den fantastisk smukke natur, landbefolkningen, dyrelivet og de kulturhistoriske landboliger i det spanske bondeland.  

Store feriehuse

Vi råder over et stort udvalg af ferieboliger i Catalonien, Spanien for større grupper, hvilket skaber muligheden for at få en uforglemmelig ferie med flere generationer eller venner.

SYDENS FERIEHUSE
Nansensgade 53
DK-1366 København K
Tel: (+45) 50 56 76 24
Tel: (+45) 31 33 87 30
Tel: (+45) 33 33 92 33
www.sydensferiehuse.dk
info@sydensferiehuse.dk

FC BARCELONA

FC Barcelona - mere end end klub!

I Catalonien handler fodbold om langt mere end "bare" sport. Fodbolden har her også et tydeligt politisk indhold. Således har storklubben FC Barcelona siden grundlæggelsen i 1899 været ensbetydende med catalansk nationalisme.

Real Madrid står for de fleste catalanere som repræsentant for  den central magt, som de ikke bryder sig om. Under Francos diktatur antog rivaliseringen mellem de to klubber således groteske dimensioner. Således bestemte Central magten f.eks. at Barcelona skulle tabe en pokalkamp mod Real Madrid i 1941, hvilket de så fik lov til med 11-1. Da Barca i 1950érne købte ligaens bedste spille, blev klubben, af de militære magthavere, beordret til at dele ham med Real Madrid. En anden spiller, Di Stefano, blev tvangsforflyttet fra Barca til Real Madrid i 50érne, da han var så stærk at man skønnede han ville kunne afgøre kampen om mesterskabet. Fodboldklubben F.C. Barcelona er således, på mange måder, blevet symbolet på Cataloniens løsrivelseskamp, idet den under Francos diktatur var med til at samle den catalanske befolkning. Selv den dag i dag er kampe mellem F.C. Barcelona og Madrid, som symbol på statsstyret, derfor kampe, der har stor symbolsk betydning for den catalanerne. Alle, unge og gamle, folk der ikke interesserer sig for, eller forstår fodbold, holder derfor med Barca af hele deres hjerte og glæder sig over sejre over Real Madrid og græder over nederlag når Madrid-holdet trækker det længst strå.

Danskere blandt Barcas fodboldhær

Flere danskere fodboldspillere har været en del af Barcas fodboldhær. Michael Laudrup var med i de magiske år med "el dream Team" og vandt dermed 4 ligaer i træk samt Europacuppen for mesterhold i 1992. Der er derfor sikkert at Laudrup altid bliver husket i Barcelona, men ikke kun for hans blændende spil og medvirken i mange store triumfer, men også for måden hvorpå han forlod Barca på i 1994. Laudrup var efterhånden godt træt af Cruyffs måde at behandle ham på, og han bestemte sig for at skifte til Real Madrid. Det kunne ikke være værre. Catalanere elskede Laudrup af hele deres hjerte, og nu tog han til arvefjenden over alle. Reaktionen var meget stærk, og det fik Laudrup at mærke første gang han spillede mod Barca i sin hvide trøje på Camp Nou. Der blev piftet og buet når han fik bolden og mange bannere hang på stadion med ukvemsord om ham. Laudrup spillede en meget skidt kamp og blev skiftet ud før tid, en erfaring rigere...

En anden dansk spiller, Allan Simonsen, kom til klubben i 1979 for at afløse Johan Neeskens på den offensive midtbane, og det var ingen nem opgave der ventede ham. Neeskens havde haft stor succes i Barca og var umådelig populær. Simonsen vandt dog hurtigt catalanernes hjerter med sit tekniske spil af høj klasse. Desværre blev det ikke til mange titler i de år Simonsen var i Barca. I 1980/81 vandt de den spanske pokalfinale og året efter vandt de europacuppen for pokalvindere. Simonsen scorede den ene af de to mål i finalen mod Standard Liege. Sæsonen 1982/83 blev Simonsens sidste i Barca som rådede over 3 udlændinge, Simonsen, Schuster og Maradona. Det var kun tilladt at bruge 2 af dem på samme tid, så det var desværre Simonsen der måtte vige pladsen.

Senest er der talt om at Christian Poulsen, der i dag spiller i Sevilla måske bliver den nye danske prominente spiller fra sommeren 2008?

CAMP NOU

Camp Nou, som er Barcas hjemmebane, er Europas største stadium med plads til 98.918 tilskuere. Der er fast navn på over 80.000 af de eftertragtede sæder på Camp Nou og man har mulighed for at erhverve sig en siddeplads for livstid, et såkaldt carnét, for den samme pris som en bil i luksusklassen. Klubben er derudover, den klub med flest medlemmere, nemlig 107.000 og mange børn får medlemskabet foræret i i dåbsgave. Ud over selve stadionet trækker også klubbens museum, Museu del FC Barcelona, og kæmpe Barca-butik mange turister til. Museet er rent faktisk byens mest besøgte museum, efter picasso-museet, i Catalonien.

Museu del FC BARCELONA

Det er bestemt værd at aflægge Museu del FC Barcelona et besøg. Her findes utallige pokaler, billeder, souvenirs og man får desuden mulighed for at sætte sine fødder på den fornemme grønsvær.

Billetter til Barcas kampe

Camp Nou, Avinguda Aristides Maillol, indgang 9. Metro: Collblanc eller Les Corts. Åbningstider: ma-lør. 10-18.30 søn.- og helligdage 10-14

Billetter til kampene koster mellem 55 og 135 euro. Afhentning på Avenida Aristides Maillol eller de kan købes i enhver afdeling af banken ServiCaixa. Billetterne kan også erhverves online på www.fcbarcelona.com til afhentning på begge de nævnte steder.De kan desuden bestilles på tlf.: 90 218 99 00 til

 Se vores udvalg af feriehuse på www.sydensferiehuse.dk eller send os en mail for yderlig information info@sydensferiehuse.dk