Selvstændig og autentisk ferie i Catalonien
 
Søg efter feriebolig
Antal personer
Pool:
Start:
End:
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her
*Email:
 
* Skal udfyldes
Regionens aktiviteter

Catalonien er en region i Spanien, der byder på et utal af aktivitets muligheder til alle aldersgrupper. Besøg vores aktivitetskatalog og få det bedste ud af din ferie!

Ansvarlig Turisme

Living local er en fin mulighed for at benytte "Ansvarlig Turisme", idet den støtter den lokale landbefolkning i Catalonien, Spanien og dermed bevarer de traditionelle leveformer. Renoveringen af de smukke landhuse, med en betydelig respekt for historien, stopper udvidelsen af masseturismen og hjælper med at bevare den fantastisk smukke natur, landbefolkningen, dyrelivet og de kulturhistoriske landboliger i det spanske bondeland.  

Store feriehuse

Vi råder over et stort udvalg af ferieboliger i Catalonien, Spanien for større grupper, hvilket skaber muligheden for at få en uforglemmelig ferie med flere generationer eller venner.

SYDENS FERIEHUSE
Nansensgade 53
DK-1366 København K
Tel: (+45) 50 56 76 24
Tel: (+45) 31 33 87 30
Tel: (+45) 33 33 92 33
www.sydensferiehuse.dk
info@sydensferiehuse.dk

Penedés

Penedés er en forskelligartet, spændende regionen, der tilbyder alt fra det afslappende strandliv til det smukke højlandskab, der præges af grønne vinmarker og lokale vingårde. I denne region har man altså frit valg på alle hylder: Man kan besøge lokale, autentiske vingårde oppe i landet, der byder på en rundvisning og en vigsmagning, eller man kan tage den helt store vintur hos det verdenskendte Freixenet. Ligeledes kan man tage på de populære, store hvide sandstrande eller finde sin egen lille mindre besøgte bugt og nyde det varme vand i middelhavet. Derudover ligger Penedés-regionen i smørhullet med Barcelona lige om hjørnet mod øst og Tarragona mod vest, hvortil der er masser af muligheder for dagsudflugter. Rent oplevelses- og aktivitetsmæssigt er der altså et stort udvalg af muligheder. 

VINPRODUKTION
Penedés er specielt kendt for sin vinproduktion, der er blandt verdens ældste, og som dateres hele vejen tilbage til 600 år f.Kr. Det er også her, hvor man opfandt Cava i 1872 – som et modsvar på den franske champagne. Den del af regionen, som strækker sig ind i landet har de helt optimale klimaforhold i forhold til vinproduktion – her er det blandt andet de mange solskinstimer årligt. Det kan helt klart anbefales at besøge vingårdene – fra de store til de små. Specielt de helt små, lokale og meget autentiske vingårde kan være en helt speciel oplevelse. Det kan være alt fra små guidede ture, hvor man kan følge med i proceduren, til simple vinbodegaer, hvor man kan smage deres vine, der stammer fra de omkringliggende marker. Der er også den helt store vintour hos det verdenskendte Freixenet, som appellerer til hele familien med vinsmagninger og små togture – så hvis man er til Cava, er dette bestemt et besøg værd. 

MENNESKETÅRNE
I Penedés er de vildt gode til at lave mennesketårne. Castells eller Human Towers er unikt, kulturelt fænomen, der har sit knudepunkt i Vilafranca del Penedés. Her ser man virkelig, hvordan man i fællesskab kan nå en enorm styrke – tårnene kan nå helt op på 8-10 niveauer. Det er endda sat på Unescos liste over verdensarve, som har til formål at beskytte vigtige kulturelle skikke rundt omkring i verden. Hør på det lokale turistkontor, hvor i kan opleve denne stærkt catalanske tradition.

SITGES
Bare 30km syd for Barcelona ligger den sofistikerede strandby Sitges. Med Garraf-bjergene i baggrunden og den geografiske placering ud til middelhavet har byområdet er mikroklima, som gør, at man faktisk ligge og solbade helt hen i oktober og allerede i marts.
Der er noget for alle og enhver. Der er lækre sandstrande inde i byen, som børnene bestemt ikke vil klage over, og en lang strandpromenade giver masser af proviant i form af isboder, caféer og lækre, hyggelige restauranter. Man kan nyde den meget autentiske gamle bydel, og der er shopping muligheder i form stilfulde, lokale butikker. Ligeledes er der et livligt natteliv – her er der både diskoteker og hyggelige gader med afslappede cocktailbarer.

VILAFRANCA DEL PENEDÉS
Denne spændende, klassiske by ligger oppe i landet og har en stor kulturel værdi. Tilbage i middelalderen var det vigtig by, og det skinner stadig igennem på bygninger og detaljer. Der er en middelalderrute i byen, som fører dig gennem byens antikke konstruktioner. Ligeledes er der hver lørdag i byen et traditionsrigt marked, som har rødder helt tilbage til middelalderen. Her er der nu omkring 200 boder, der sælger alverdens ting. Det er åbent fra 8 om morgenen til 2 om eftermiddagen.
I byen er der masser af shoppingmuligheder, og her er der en stor variation, der går fra moderne butikker til traditionelle, ofte over 100 år gamle, handelsbutikker.