Selvstændig og autentisk ferie i Catalonien
 
Søg efter feriebolig
Antal personer
Pool:
Start:
End:
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her
*Email:
 
* Skal udfyldes
Regionens aktiviteter

Catalonien er en region i Spanien, der byder på et utal af aktivitets muligheder til alle aldersgrupper. Besøg vores aktivitetskatalog og få det bedste ud af din ferie!

Ansvarlig Turisme

Living local er en fin mulighed for at benytte "Ansvarlig Turisme", idet den støtter den lokale landbefolkning i Catalonien, Spanien og dermed bevarer de traditionelle leveformer. Renoveringen af de smukke landhuse, med en betydelig respekt for historien, stopper udvidelsen af masseturismen og hjælper med at bevare den fantastisk smukke natur, landbefolkningen, dyrelivet og de kulturhistoriske landboliger i det spanske bondeland.  

Store feriehuse

Vi råder over et stort udvalg af ferieboliger i Catalonien, Spanien for større grupper, hvilket skaber muligheden for at få en uforglemmelig ferie med flere generationer eller venner.

SYDENS FERIEHUSE
Nansensgade 53
DK-1366 København K
Tel: (+45) 50 56 76 24
Tel: (+45) 31 33 87 30
Tel: (+45) 33 33 92 33
www.sydensferiehuse.dk
info@sydensferiehuse.dk
 

La Monastir de Santes - Costa Brava-Girona

Antal personer: 26
Ekstra opredninger: 0

Antal værelser: 10
Enkeltværelser: 0
Dobbeltværelser: 4
3-personers værelser: 6
4-personers værelser: 0
Bolignummer: 10-101358
Størrelse (m²): 750

Enkeltsenge: 14
Dobbeltsenge: 6
Badeværelser: 6
Badeværelser ensuite: 3
Pris per uge (€): 3.742 - 4.742
   


Beskrivelse:
Nærmeste by (11km):

I midten af ingenting ligger et unikt ferie-slot

 

Det er svært at forestille sig et mere unikt feriehus; her bor man i et storslået slot på et bjerg - kun omgivet af andre bjerge, skove og fantastisk, uberørt natur. Fra det flotte feriehus har man 360-graders udsigt ud over alverdens dale og enestående landskaber; man kan således endda tage et kig mod den kystlige Costa Brava-strækning. Du finder ikke et hus, der egner sig bedre til et get-away fra byens larm og travlhed. Her skal du blot læne dig tilbage i liggestolen med en kold drink og nyde varmen og den friske bjergluft. Og dog, har husejeren tilskrevet huset sloganet In the middle of nowhere, connected to everywhere, hvilket er så sandt som sagt - fra dit helt privatliggende slot er der blot en halv time til Costa Brava-kysten og ca. 12 minutter til nærmeste landsby med supermarked, restaurant, etc.

Ferieslottets faciliteter er talrige - højdepunktet er selvfølgelig den 15 meter lange pool, der skuer udover horisonten og den flotte natur. Poolen har desuden varierende dybder samt en jacuzzi-funktion i den ene ende. Med til poolen hører selvfølgelig solstole og andre siddearrangementer, hvor man kan sidde med en kold drink og nyde udsigten og den dejlige catalanske sol med den enestående mulighed for lige at tage et dyp i det forfriskende vand. På samme side af huset som poolen ligger den skønne have med flere niveauer og alverdens skønne blomster og planter, men i realiteten er hele området jeres have; I kan frit færdes i naturen, der omkranser slottet. Udover dette er der en stor gårdhave med plads til stort set alt hvad i kan have lyst til - I kan fx flytte den flytbare grill derind og holde grillfest.

Det, vi referer til som slot, er oprindeligt et sted med religiøs betydning. Bygningen består af et kloster og en kirke, som daterer tilbage til 1690 og blev aktivt brugt af munke indtil 1822. Dele af både klosteret og kirken blev ombygget i 1800-tallet. Den velbevarede bygning rummer altså en utrolig mængde historie, som også kommer til syne, når man går rundt på grunden. Huset er nu blevet indrettet med moderne møbler og redskaber - sammen med det gamle eksteriør opnår feriehuset en perfekt kombination af det gamle og historiske samt det nye og moderne. Man får altså en spændende, kulturel oplevelse uden at miste adgang til de nye, smarte redskaber, som fx WiFi-internet. Rummene i La Monastir de Santes er endvidere blevet specialdesignet af en ung designer.

Feriehuset er inddelt i ”lejligheder”, hvilket betyder at værelserne er inddelt på separate enheder rundt omkring på slottet, hvor der er flere værelser i mange af enhederne. Der er i alt 7 af disse ”lejligheder” med 10 værelser og plads til 26 personer i alt. Med til de 10 værelser hører 6 badeværelser, heraf 3 en suite. 2 af værelserne har desuden direkte adgang til poolområdet. Der er flere veludstyrede køkkener og desuden en hal med opholdsstue med fladskærms-TV og adskillige siddearrangementer. Ydermere er der, i forbindelse med køkkenerne, flere spiseborde, så I kan nyde måltiderne i fællesskab.

Af omkringliggende aktiviteter kan der nævnes cykeludlejning, vandreruter, hesteridning, golf mm. Mange af aktiviteterne er i forbindelse med naturen og bidrager til en speciel oplevelse i den smukke natur, der omringer huset.

Slottet er desuden optimalt til events, såsom bryllupper eller andet. Dette skyldes bl.a. at en del af bygningen er blev lavet til en smuk hal med plads til ca. 200 mennesker.

Faciliteter:

  • 7 ”lejligheder” med seks 3-personers værelser og 4 dobbeltværelser
  • Afsides placering med smuk natur på alle sider
  • Gårdhave med plads til hvad man har lyst til
  • Pool med jacuzzifunktion og tilhørende poolområde
  • En uforlignelig udsigt, der desuden kan nydes fra poolen og haven
  • Historisk spændende bygning
  • Moderne interiør blandet med gammel arkitektur - en perfekt kombination
  • Flere aktiviteter i området - heriblandt cykeludlejning, vandreruter, hesteridning, golf, etc.
  • Opholdsstue med flere siddearrangementer og fladskærms-TV.
  • WiFi-internet
Faciliteter:

Aktiviteter: Mulighed for golf (18 km), Internet, TV, Stereoanlæg

Interiør: Opvaskemaskine, Vaskemaskine, Høj stol, Børneseng

Haveforhold: Privat have, Privat udendørs pool (30 m2) , BBQ, Terasse

Afstand til (km):

  • Barcelona: 110
  • Costa Brava: 40
  • Girona: 35
  • Vic: 37
  • Offentlig transport: 11
  • Restaurant: 6
  • Supermarked: 11
Priser:
Fra Til Pris per uge (€) Pris per weekend (€)
2017-01-012017-04-303.7421.890
2017-05-012017-06-304.0422.190
2017-07-012017-08-314.742-
2017-09-012017-09-304.0422.190
2017-10-012017-12-173.7421.890

 

Booking-kalender:

Regionsbeskrivelse:

Costa Brava

Hvis du ønsker at opleve den Catalanske kultur og alligevel være nær både strand og bjerge, så kan Costa Brava området anbefales. Nyd nogle af Spaniens bedste sandstrande i de kendte badebyer, eller kør ud af den snoede kystvej og find din egen lille bugt. I den modsatte retning er Pyrenæerne ikke langt væk. Besøg en af de mange naturparker med masser af udendørsmuligheder om sommeren og skisport om vinteren. Og i området midt i mellem ligger der masser af smukke landsbyer samt ikke mindst regionshovedstaden Girona - "byen med de 7 floder - som emmer af Catalansk stemning på de mange pladser og butiksstrøg og med en meget smuk antik bydel. Nordligst ligger Figueres med Museo Teatro Dalí og Costa Brava har desuden to andre Dalí seværdigheder at byde på, nemlig hans slot ikke langt fra Girona og hans hus i Cadaquez.

COSTA BRAVA REGIONEN
Regionens fornemste kvalitet er dens diversitet. Som turist kan man med samme udgangspunkt sammensætte alt fra badeferie, kulturferie, vandreferie, cykleferie eller storbyferie, for Girona er rent faktisk en lille storby. Og hvis den ikke er stor nok, er Barcelona i tog kun 1 time væk. Klimaet som skabes af mødet mellem havets kystklima og bjergenes indlandsklima giver et behageligt klima størstedelen af året. Samtidig er regionen med lufthavnen i Girona forbundet direkte med det meste af Europa.

KYSTEN
Kyststrækningen fra Barcelona ned mod den franske grænse er en af Europas meget populære rejsemål. De hvide sandstrande med livreddere på vagt, en perlerække af restauranter i alle prisniveauer og cafeer og barer både på stranden og i de mange kystbyer, giver optimale muligheder for en afslappet dag ved stranden. Omkring den nordligt beliggende by Roses er der gode forhold for windsurfing og dykning eller havkajak. Roses, Lloret de Mar, Tossa de Mar og Calella er traditionelle kystbyer med hoteller og natteliv. Hvis man søger noget lidt mere afslappet, kan byer som L'escala, Cadaquez eller Llanca anbefales. Her er turismen af mindre skala og der er flere lokale gæster fra Barcelona området, som gør at det føles mere catalansk. Cadaquez er der hvor Dalí tilbragte meget af sit liv, og byen er nu en oase for kunstnere og livsnydere. Et glimrende sted til en frokost og et besøg i Dalís hus... -men husk at bestille tid! Costa Brava kysten er naturligvis rig på fiskerestauranter med den klassiske "seafood-paella" og andre retter med havet som udgangspunkt.

Girona

GIRONA
Regionshovedstaden Girona er regionens historiske, forretningsmæssige og kulturelle centrum. De mange floder som mødes i byen giver en smuk opdeling af de forskellige bydele, som er forbundet med broer. Hvis du går gennem gaderne op mod byens højtliggende katedral mærker man historien omkring sig. Byen dateres tilbage til romertiden og bærer præg af de forskellige folkeslag, som har haft byen under kontrol i forskellige perioder. Således kommer man først igennem den jødiske bydel med meget smalle gader og gyder, for ikke langt derfra at nå til de "arabiske bade", som er en remisens fra da araberne en kort periode nåede helt til Girona på deres erobringstogt. At byen altid har været under pres bevidner bymuren, som omkranser meget af byen, om. En spadseretur oppe på muren, som er flere kilometer lang, giver et glimrende overblik over byen og i øvrigt en fantastisk udsigt. 

Girona har en rig og dramatisk historie. De første indbyggere var Ibererne. Derefter kom Romerne, som efter at have krydset Middelhavet gik i land ved byen L'Escala på Costa Brava kysten. De konstruerede bymuren og navngav byen Gerunda. I det 12. århundrede opblomstrede der et jødisk samfund i Girona og der blev bygget en stor Kabbalistisk skole i byen. I 1492 blev jøderne imidlertid fordrevet af katolske spanske konge. Senere, i det 17. og 18 århundrede, Girona blev underlagt fransk styre ledet af Napoleon. I dag er byen fyldt med historie og kultur fra de forskellige epoker.

Theater Museum Dali

FIGUERES - DALÍ
Figueres er naturligvis præget af, at en af verdens mest berømte surrealistiske kunstnere Salvador Dalí valgte at indrette sig kunstmuseum i byens nedlagte teater, deraf navnet "Museo Teatro Dalí. Navnet kunne dog ligeså vel referere til de mange installationer der gør, at man nærmest føler at man har været vidne til en forestilling når man kommer ud derfra. Byen har dog også andet af byde på, blandt andet et hyggeligt bycentrum og et legetøjsmuseum. For mere information om åbningstider og reservationer til Dalí museet, benyt dette link: http://www.salvador-dali.org/museus/figueres/en_index.html 

Kontakt:
Kontakt os venligst, hvis I har spørgsmål eller ønsker at ønsker at foretage en booking.