Selvstændig og autentisk ferie i Catalonien
 
Søg efter feriebolig
Antal personer
Pool:
Start:
End:
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her
*Email:
 
* Skal udfyldes
Regionens aktiviteter

Catalonien er en region i Spanien, der byder på et utal af aktivitets muligheder til alle aldersgrupper. Besøg vores aktivitetskatalog og få det bedste ud af din ferie!

Ansvarlig Turisme

Living local er en fin mulighed for at benytte "Ansvarlig Turisme", idet den støtter den lokale landbefolkning i Catalonien, Spanien og dermed bevarer de traditionelle leveformer. Renoveringen af de smukke landhuse, med en betydelig respekt for historien, stopper udvidelsen af masseturismen og hjælper med at bevare den fantastisk smukke natur, landbefolkningen, dyrelivet og de kulturhistoriske landboliger i det spanske bondeland.  

Store feriehuse

Vi råder over et stort udvalg af ferieboliger i Catalonien, Spanien for større grupper, hvilket skaber muligheden for at få en uforglemmelig ferie med flere generationer eller venner.

SYDENS FERIEHUSE
Nansensgade 53
DK-1366 København K
Tel: (+45) 50 56 76 24
Tel: (+45) 31 33 87 30
Tel: (+45) 33 33 92 33
www.sydensferiehuse.dk
info@sydensferiehuse.dk
 

Casa Puix Miguel - Olive 3 - Costa Brava-Girona

Antal personer: 2
Ekstra opredninger: 1

Antal værelser: 1
Enkeltværelser: 0
Dobbeltværelser: 1
3-personers værelser: 0
4-personers værelser: 0
Bolignummer: 10-86406
Størrelse (m²): 60

Enkeltsenge: 0
Dobbeltsenge: 1
Badeværelser: 1
Badeværelser ensuite: 0
Pris per uge (€): 560 - 770
   


Beskrivelse:
Nærmeste by (6 kmkm):

Hyggelig ferielejlighed i aktivitetsrigt område med stor have og swimmingpool

Casa Puix Miguel er en flot, stor bygning, der udlejes som separate ferielejligheder. Bygningen er placeret perfekt i forhold til aktiviteter i lokaområdet (læs mere om det længere nede).

”Olive 3” er en flot ferielejlighed med typisk catalanske træk: Den her bl.a. stenvægge og bjælkeloft. Stuen og køkkenet er kombineret til et fællesrum, hvor der også er TV, sofa og stole. Der er et smukt soveværelse med en stor dobbeltseng. Hertil er der et stort, moderne badeværelse med bruser. Ferielejligheden har en privat terrasse, hvorfor man kan nyde den varme catalanske sol. Der er mulighed for to ekstra opredninger.

Fællesområderne:

Huset har en meget stor have med kæmpe swimmingpool, som er sikret med hegn og med liggestole, så man kan slappe af, afbrudt af en svalende dukkert. Resten af haven er der flere terrasseområder og appelsin- og citrontræerne giver både skygge og et strejf af sydlandsk stemning.  I landsbyen i gåafstand er der et par restauranter og en butik med lidt af hvert. Hver dag kl. 12:00 kommer der desuden brødbil på torvet, så man kan købe frisk brød til frokosten. Større supermarkeder findes i La Bisbal, også kendt for sin keramik, 5 km. fra huset.

Omgivelserne:

Huset ligger perfekt i forhold til alle Costa Bravas højdepunkter. Lige ved ved siden af huset starter naturparken ”Massís de les Cadiretes”, hvor der er masser af smukke vandreture, eller man kan tage en tur på moutain bike eller racercykel (kan lejes i Girona).

Hvis man vil en tur på stranden, er der masser af muligheder. Vi kan anbefale ”de hvide byer” Llafranc, Calella de Palafrugell eller Tamariu, hvor der også er nogle smukke stier til en spadseretur, og smukkeste strande. Hvis man gerne vil være omgivet af lidt færre mennesker, skal man blot vælge en af de små strande langs kystvejen, som er lidt sværere tilgængelige ”calas”.

Hvis man kan lide en god frokost, så er området kendt som ”det catalanske toscana”, hvor næsten hver eneste bakketop i området har en middelalderlandsby med en eller flere gode restauranter, mange med udendørs spisning i haven. Her kan vi blandt andet nævne Peratellada, Palau-Sator med sin ringmur omkring centrum eller Puból, hvor man kan besøge Dalís slot. Området er også kendt som ”Dali-trekanten”, og oplagt er også at besøge hans hus i Cadaquéz (husk badetøj) og museet i Figueres, eventuelt kombineret med den ugentlige markedsdag. Vi anbefaler at bestille billetter på forhånd, da køerne er lange om sommeren.

Og man må naturligvis heller ikke snyde sig selv for et besøg i Girona, som er Cataloniens næststørste by, og superhyggelig og livlig. Start i markedshallen om formiddagen, og gå over i det antikke bycentrum på den anden side af floden.

Af længere udflugter er Barcelona selvfølgelig oplagt, eller man kan køre en tur op mod Pyrenæerne, måske med et stop i Besalú eller Olot, og op til Camprodón.

 

Faciliteter i ferieboligen Casa Puix Miguel - Olive 3:

  • 2 soveværelser
  • 1 badeværelse og 1 toilet
  • Fuldt udstyret Køkken
  • Alrum med sofahjørne og spisebord
  • TV og WIFI internet
  • Adgang til stor fælles have med flere terrasseområder
  • Stort fælles poolområde med swimmingpool og liggestole
  • Fælles aktivitetsrum med bordtennis og andre legeting
  • Landsby i gåafstand med restauranter
  • Ideel beliggenhed til at udforske Costa Brava-området

 

Faciliteter:

Aktiviteter: Bordtennis, Internet, TV

Interiør: Opvaskemaskine, Vaskemaskine, Høj stol, Børneseng

Haveforhold: Delt have, Delt udendørs pool (14x6 m2), BBQ, Terasse

Afstand til (km):

  • Barcelona: 130
  • Costa Brava: 20
  • Girona: 25
  • Placa Catalunya: 130
  • Offentlig transport: 0,2
  • Restaurant: 0,2
  • Supermarked: 6
Priser:
Fra Til Pris per uge (€) Pris per weekend (€)
2016-09-122017-06-30560280
2017-07-012017-09-02770-
2017-09-032018-06-29560280

 

RESERVATIONSBETINGELSER

RENGØRING VED AFREJSE
INKLUDERET I PRISEN

ELEKTRICITET
INKLUDERET I PRISEN
  
VANDFORBRUG
INKLUDERET I PRISEN
 
KÆLEDYR
Tilladelse til at medbringe kæledyr samt tillægspris må indhentes FØR ANKOMST, da ikke alle ferieboliger tillader kæledyr 

BABYSENGE
NORMALT TIL RÅDIGHED OG INKLUDERET I PRISEN. FORESPØRG VENLIGST. 

HØJ STOL
OFTE TIL RÅDIGHED OG INKLUDERET I PRISEN. FORESPØRG VENLIGST. 

MOMS
INKLUDERET I PRISEN

VARME ( VINTER)
INKLUDERET I PRISEN

SENGETØJ OG HÅNDKLÆDER
INKLUDERET I PRISEN
Til hver gæst er der: et stort håndklæde til badet indedøre og et til hænderne.
Venligst medbring håndklæde til poolen og stranden,der er desuden vaskemaskine i huset
 
DEPOSTITUM
40 %
Ved reservation betales 40% i depositum inden 8 dage for at konfirmere reservationen.
Ved afbestilling mere end 2 måned før ankomst, refunderes halvdelen af depositum.
Ved senere afbestilling refunderes depositum ikke.

RESTBETALING
Det resterende beløb betales kontant til husejer ved ankomst eller overføres
senest én måned før ankomst.

PRISEN INKLUDERER IKKE
Catalansk turist skat: € 0,99 per nat for voksen (+16) - dog maks 7 nætter.

Antal personer: Prisen inkluderer det antal personer som er angivet øverst. Tallet i parentes er antallet af mulige ekstrasenge, som kan bestilles mod et tillæg (typisk 125 € per uge). Prisen for en ekstra seng dækker: Opsætning af ekstra seng, sengetøj, håndklæder og brug af faciliteter.  Desuden er der i alle huse vugge(r) til rådighed med eller uden tillæg (forespørg). 

Ved Catalanske helligdage i lav- og mellemsæson kan der være forhøjede priser. Forespørg venligst.

ske helligdage i lav- og mellemsæson kan der være forhøjede priser. Forespørg venligst.

Booking-kalender:

Regionsbeskrivelse:

Costa Brava

Hvis du ønsker at opleve den Catalanske kultur og alligevel være nær både strand og bjerge, så kan Costa Brava området anbefales. Nyd nogle af Spaniens bedste sandstrande i de kendte badebyer, eller kør ud af den snoede kystvej og find din egen lille bugt. I den modsatte retning er Pyrenæerne ikke langt væk. Besøg en af de mange naturparker med masser af udendørsmuligheder om sommeren og skisport om vinteren. Og i området midt i mellem ligger der masser af smukke landsbyer samt ikke mindst regionshovedstaden Girona - "byen med de 7 floder - som emmer af Catalansk stemning på de mange pladser og butiksstrøg og med en meget smuk antik bydel. Nordligst ligger Figueres med Museo Teatro Dalí og Costa Brava har desuden to andre Dalí seværdigheder at byde på, nemlig hans slot ikke langt fra Girona og hans hus i Cadaquez.

COSTA BRAVA REGIONEN
Regionens fornemste kvalitet er dens diversitet. Som turist kan man med samme udgangspunkt sammensætte alt fra badeferie, kulturferie, vandreferie, cykleferie eller storbyferie, for Girona er rent faktisk en lille storby. Og hvis den ikke er stor nok, er Barcelona i tog kun 1 time væk. Klimaet som skabes af mødet mellem havets kystklima og bjergenes indlandsklima giver et behageligt klima størstedelen af året. Samtidig er regionen med lufthavnen i Girona forbundet direkte med det meste af Europa.

KYSTEN
Kyststrækningen fra Barcelona ned mod den franske grænse er en af Europas meget populære rejsemål. De hvide sandstrande med livreddere på vagt, en perlerække af restauranter i alle prisniveauer og cafeer og barer både på stranden og i de mange kystbyer, giver optimale muligheder for en afslappet dag ved stranden. Omkring den nordligt beliggende by Roses er der gode forhold for windsurfing og dykning eller havkajak. Roses, Lloret de Mar, Tossa de Mar og Calella er traditionelle kystbyer med hoteller og natteliv. Hvis man søger noget lidt mere afslappet, kan byer som L'escala, Cadaquez eller Llanca anbefales. Her er turismen af mindre skala og der er flere lokale gæster fra Barcelona området, som gør at det føles mere catalansk. Cadaquez er der hvor Dalí tilbragte meget af sit liv, og byen er nu en oase for kunstnere og livsnydere. Et glimrende sted til en frokost og et besøg i Dalís hus... -men husk at bestille tid! Costa Brava kysten er naturligvis rig på fiskerestauranter med den klassiske "seafood-paella" og andre retter med havet som udgangspunkt.

Girona

GIRONA
Regionshovedstaden Girona er regionens historiske, forretningsmæssige og kulturelle centrum. De mange floder som mødes i byen giver en smuk opdeling af de forskellige bydele, som er forbundet med broer. Hvis du går gennem gaderne op mod byens højtliggende katedral mærker man historien omkring sig. Byen dateres tilbage til romertiden og bærer præg af de forskellige folkeslag, som har haft byen under kontrol i forskellige perioder. Således kommer man først igennem den jødiske bydel med meget smalle gader og gyder, for ikke langt derfra at nå til de "arabiske bade", som er en remisens fra da araberne en kort periode nåede helt til Girona på deres erobringstogt. At byen altid har været under pres bevidner bymuren, som omkranser meget af byen, om. En spadseretur oppe på muren, som er flere kilometer lang, giver et glimrende overblik over byen og i øvrigt en fantastisk udsigt. 

Girona har en rig og dramatisk historie. De første indbyggere var Ibererne. Derefter kom Romerne, som efter at have krydset Middelhavet gik i land ved byen L'Escala på Costa Brava kysten. De konstruerede bymuren og navngav byen Gerunda. I det 12. århundrede opblomstrede der et jødisk samfund i Girona og der blev bygget en stor Kabbalistisk skole i byen. I 1492 blev jøderne imidlertid fordrevet af katolske spanske konge. Senere, i det 17. og 18 århundrede, Girona blev underlagt fransk styre ledet af Napoleon. I dag er byen fyldt med historie og kultur fra de forskellige epoker.

Theater Museum Dali

FIGUERES - DALÍ
Figueres er naturligvis præget af, at en af verdens mest berømte surrealistiske kunstnere Salvador Dalí valgte at indrette sig kunstmuseum i byens nedlagte teater, deraf navnet "Museo Teatro Dalí. Navnet kunne dog ligeså vel referere til de mange installationer der gør, at man nærmest føler at man har været vidne til en forestilling når man kommer ud derfra. Byen har dog også andet af byde på, blandt andet et hyggeligt bycentrum og et legetøjsmuseum. For mere information om åbningstider og reservationer til Dalí museet, benyt dette link: http://www.salvador-dali.org/museus/figueres/en_index.html 

Kontakt:
Kontakt os venligst, hvis I har spørgsmål eller ønsker at ønsker at foretage en booking.