Sådan kommer du frem til din feriebolig!
Når du lejer et af vores huse, vil du for 90% af husenes vedkommende have brug for en bil. Hvis du kører selv, kan du komme ind i Catalonien enten ved kysten ad E15 fra Perpignan, eller du kan fra Toulouse krydse Pyrenæerne ved at følge E9. Du kan også overveje at køre ombord på et biltog i Hamborg og blive sat af i Narbonne.
Størstedelen af vores kunder vælger dog at flyve til en af Cataloniens tre lufthavne (Girona, Barcelona og Reus), og derefter leje en bil. Hvis man bestiller i god tid, er det let at finde en god pris. Nedenfor har vi samlet nogle links, som kan hjælpe i søgningen.
God tur!
Biludlejning i Spanien
Billeje er relativt billigt i Spanien. 1.500 - 3.000 kr. per uge afhængigt af sæsonen og hvornår du bestiller. Vi har en aftale med e-biludlejning, som har kontrakter med alle de større biludlejningsfirmaer, og derfor næsten altid har de laveste priser:

e-biludlejning er en del af Travel Jigsaw gruppen, som har hjemmesider på 23 sprog.
Fly til Catalonien, Spanien
Der ligger tre lufthavne i Catalonien, som alle er indenfor rimelig køreafstand af huse og Barcelona. Herunder har vi angivet direkte forbindelser fra Danmark:
Sjælland, Lolland/Falster og Bornholm:

Fra Københavns Lufthavn
Fra Lübeck Lufthavn
Fyn og Jylland:
Fra Århus
Fra Billund
Hamborg
Det kan somme tider være billigere at reservere via sider som eksempelvis www.flybillet.dk
HUSK desuden at checke, om den flyvning du overvejer er direkte.
Biltog
Biltog er en hyggelig måde at tage sydpå, hvis man gerne vil have egen bil med. Bilen bliver parkeret på en specialvogn bagerst og du får din egen sovekupé i toget, som også har spisevogn. Efter en god nats søvn ankommer toget om morgenen til Narbonne eller Toulouse, mindre end 100 km. fra Catalonien. Toget kører fra Hamburg Altona. Du kan læse mere her: OM BILTOG * BESTIL BILTOG
I 2009 åbnes der desuden for AVE-højhastighedstog. De kører allerede nu på strækningen Madrid - Lleida - Tarragona. I 2011 færdigbygges strækningen Tarragona - Barcelona - Figueres - Frankrig. I Frankrig forbindes den til det franske TGV-netværk. KORT OVER AVE (Pt. marts 2011 er der tog fra Paris til Figueres)
Kør selv til Catalonien, Spanien
Hvis man har tiden kan turen ned gennem Europa i bil være en dejlig start på din ferie I et Catalansk feriehus. Hvordan ruten planlægges afhænger selvfølgelig meget af, hvad man gerne vil se undervejs, samt hvor meget tid man har. Men når man når til Sydfrankrig, er der to gode måder at komme ind i Catalonien enten fra Toulouse ad E9, over Pyrenæerne og via Andorra hvis man har lyst til at se lilleputstaten, eller man kan fra Perpignan komme via E15 direkte til Costa Brava kysten og videre op mod Barcelona.

Bagageopbevaring:
Vi får engang imellem forespørgsler om mulighederne for bagageopbevaring. Hvis du behøver information for andre lufthavne end Barcelona, så hjælper vi gerne.
Bagageopvaring Barcelona Lufthavn
2010 priser
1 stk. bagage (stor): 4,50 Euros/24 timer
1 stk. bagage (lille): 3,80 Euros/24 timer
Hvor: Terminal 1 - planta 0 (etage 0)
Kontakt venligst info@sydensferiehuse.dk for yderligere information.