Blog post af Lisbeth Stahn

Gå på kunstnerisk skattejagt i Barcelona – gaden er byens største moderne kunstgalleri!

Gå på kunstnerisk skattejagt i Barcelona – gaden er byens største moderne kunstgalleri!

Lisbeth Stahn / Aug 14, 2017

Gå på kunstnerisk skattejagt i Barcelona – gaden er byens største moderne kunstgalleri!

Når jeg bor i et feriehus i Catalonien, tager jeg altid en tur eller to til Barcelona. Her er det bedste jeg ved, at gå i de små smalle gyder, sidde og nyde livet på en af byens mange pladser alt imens jeg indtager lidt rigtig god Tapas. Derimod går jeg sjældent på museum i Barcelona. Jeg vil så nødigt bevæge mig inde døre, men samtidigt elsker jeg kunst og jeg har fundet en fremragende måde at kombinere min interesse for kunst og min kærlighed til Barcelonas pulserende liv.

                                                                                    Street art i Barcelona


 
Barcelona er jo kendt for at være hjemsted for nogle af Europas mest kendte kunstnere fra Pablo Picasso, Salvador Dali og Gaudí. I byen er der flere prestigefyldte museer og gallerier der hylder Cataloniens kunstneriske arv. Men Barcelona er også prydet af kunstværker på gaden og du finder dem ved smalle gyder, bag træer og på de mange charmerende pladser uanset om det er blevet skabt af fagfolk eller amatører, indbygget i arkitekturen eller vist i museer.Det er derfor ikke kun på museerne og gallerierne, at den kunstneriske tradition lever videre. Barcelona er også hjemsted for en blomstrende streetart scene, der tiltrækker sine egne beundrede og de allerstørste streetart kunstnere.Graffiti er en måde for kunstnere at kommunikere med byen, det er også en måde for kunstnere at udtrykke følelse og lidenskab og at etablere et fællesskab med andre, der værdsætter kunsternes arbejde. Og det er der god grund til at gøre i Barcelona, hvor de smukkeste værker hænger til fri skue for tilskuerne.

                      Grafitti Barcelona


 
Når I er i Barcelona på en varm sommerdag og forgæves forsøger at få jeres børn til at tage med på kunstmuseum kunne i måske i stedet overveje at tage rundt i byen og nyde gadens kunst, der, når man først begynder at lede, er byens største moderne kunstgalleri. På denne måde undgår i også alle turisterne og er undersøgende på ”streetway facon”. Barcelona er nemlig uden tvivl en streetartlovers paradis og byen har virkeligt noget at tilbyde til dem, der er villige til at lægge benarbejde i for at finde det. Lav evt. en skattejagt ud af det og se hvem der først får øje på de bedste af slagsen og medbring for alt i verden jeres kameraer.

                                                                                                Grafitti i Barcelona                      

 
Vil I gerne have lidt hjælp til at forstå de mange værker og finde de bedste af slagsen så kan I tage en guidede tur med en af kunsterne eller eksperterne på området.  Jeg tog en guidet tur med ”Barcelona street style tour” , hvor den unge og underholdende guide Mike, på fornemmeste vis, gav en livlig og inspirerende tur gennem det gotiske kvarter.
 
Helt i tråd med kunstarten betaler man frit på donation-basis dvs. man selv vurderer hvor meget man vil give guiden for turen (vi anbefaler ca. 10 € pr. voksen – 5 pr. barn), der varer ca. 2 ½ time. I vil blive præsenteret for de forskellige kunstarter, bliver vist byens bedste værker og når man går derfra kan man under resten af ens ferie genkende de kendte kunstners værker når man bevæger sig rundt i byen og det er faktisk ret sjovt – man kan nemlig ikke lade være med at gå og lede efter de mere ”hemmelige værker” når man nu er blevet bekendt med at de er der!
 
 Der tilbydes to ture dagligt. Èn i Raval og én i det gotiske kvarter og turen foregår på engelsk.

Læs mere her: https://www.barcelonastreetstyletour.com/walk/

Street art Barcelona