Feriehuset

Casa Peltés

(79706)

Camprodon

Feriebolig med 360 graders  uforglemmelig udsigt over dalen.

Vi glæder os over at kunne præsentere Casa Peltís som er for dem der kunne tænkes sig at bo i lidt højere luftlag end flertallet af vore huse. Dette smukt renoverede hus ligger i Pyrenæerne i nærheden af Camprodón, tæt ved den franske grænse. Her føler man virkelig den klare bjergluft i grønne omgivelser midt i den smukkeste del af Pyrenæerne, hvor en af Spaniens hiking ruter (GR Tracks) passerer lige på den anden side af hegnet.

Huset ligger usædvanligt godt med en 3600 udsigt over dalen og til de højeste tinder og kun 2 km. fra en livlig bjerglandsby med nogle få cafeer, restauranter og butikker,

Ejerne har lagt et stort stykke arbejde i at omdanne huset til et kvalitetsferiehus, hvor de med held har integreret moderne design i den smukke autentiske kalkstensbygning, F.eks med et spisebord lavet af originalt træ fra huset og dertil moderne designer stole.

Huset ligger på en skråning og swimmingpool området ligger med direkte forbindelse til husets hovedniveau således at man gennem en glasveranda har direkte adgang til køkken og fællesrum. På dette niveau er er også to dobbeltværelser, der begge er rummelige og med direkte adgang til haven. De er fælles om et tilpasset badeværelse.

Køkkenet er virkelig elegant med dobbelt køleskab, nespresso kaffemaskine, saftpresser, opvaskemaskine og naturligvis veludstyret med alle gængse køkkenredskaber. Køkkenet er åbent, så man kan sludre med resten af gruppen under madlavning og samtidig nyde udsigten. Der er også et sofahjørne med TV og pejs.

Et niveau længere nede er der en hall med smukke buer og et bord. Måske skal det i fremtiden tjene som vinkælder. Herfra kommer man ud på en lækker overdækket terrasse med barbecue, vand og en pizzaovn, som opvarmet med brænde. Man tænder op fire timer før pizzaerne skal bages hvorefter man kan fremstille de lækreste pizzaer. Hvis man vil afprøve det lokale køkken, er der en stor gasopvarmet paella pande.

På etagen over køkkenet ligger de resterende fire soveværelser, to af dem med direkte adgang til den øverste terrasse og de har egne badeværelser med jacuzzi. De to andre soveværelser deles om et badeværelse rundt om hjørnet.

Den øverste etage udgøres af et stort areal, der er smart delt op i fire områder. Et med Futon-sofaer, der kan slås ud til senge, hvis en større gruppe skal opholde sig i huset og fra loftet kan man rullle en skærm ned og se film fra en indbygget projektor. Et andet område er indrettet til mindre børn med en masse legetøj og et lille tegnebord. I et hjørne er der bøger og komfortable møble, hvor man kan sidde og læse og endelig er der et ”bedstemor-hjørne” med gyngestole. Selv om det er lige under taget, kan vinduerne åbnes så bjergluften kan komme ind på varme aftener.

Swimmingpoolen er på 11x3,5 m. og har romerske trappetrin, som gør den velegnet til børn i alle aldre. Da pool sæsonen er kortere i bjergene, har man etableret et 8-personers varmtvandsbassin, der opvarmes med kul og hvor man kan nyde livet med et glas vin på dage, hvor det ikke er så varmt eller om aftenen, hvor temperaturen kan falde lidt.

Neden for pool området har ejerne lavet en lille vingård, hvor de dyrker druer med henblik på i fremtiden at lave deres egen lille hobby-produktion af tysk Riesling vin. Der er tillige en lille køkkenhave. Ejerne kommer engang imellem og opholder sig et par dage da de har en uafhængig bolig med separat indgang. Alle faciliteter er naturligvis udelukkende til jeres brug og de vil respektere jeres privatliv, men på den anden side være til rådighed hvis I har spørgsmål eller ønsker råd eller forslag.

Slap af ved poolen i 1.450m højde i et feriehus med en pragtfuld 3600 udsigt fra terrasse/pool området, eller gå en tur ned til landsbyen for at drikke kaffe eller spise frokost. Med henblik på indkøb er den hyggelige by Camprodon kun 8 km. væk, og endnu nærmere ligger en dyrepark med Pyrenæernes dyrearter i deres naturlige omgivelser, f.eks. bjørne og ulve.

Vejene er fortrinlige, så på mindre end to timer kan man tage en dagtur til Barcelona eller til strandene på Costa Brava, eventuelt kombineret med en afstikke til Dali museet i Figueres. Endnu nærmere ligger vulkanområdet ved Garrotxa, vall de Núria og den historiske by Besalú.

 

Faciliteter;

 

  • 6 rummelige soveværelser (med mulighed for 3 ekstra senge)
  • Overetage med plads til at øge kapaciteten
  • Babysenge til rådighed ved forespørgsel
  • 5 badeværelser
  • Veludstyret køkken (køleskab, fryser, mikrobølgeovn, saftpresser, kaffemaskine, opvaskemaskine)
  • Behageligt afslapningsområde med filmprojektor, mini-bibliotek og hjørne for mindre børn.
  • Velintegreret pool-område med stor swimmingpool på 11 x 3,5 m.
  • Varmtvandsbassin i japansk stil
  • Fremragende område for vandreture og hyggelig landsby i gå-afstand
  • Perfekt udgangspunkt for at opleve Pyrenæerne
  • Mulighed for dagture til Barcelona, Costa Brava og andre seværdigheder i Catalonien.

Casa Peltés

12 personer

4 Mulige ekstra opredninger

450 (m2)

2 Enkeltsenge

5 Dobbeltsenge

5 Badeværelser

3 Badeværelser ensuite


Faciliteter i huset og området

Se om huset har alle de faciliteter som i ønsker



Inkluderet i prisen





Afstande

Se priser efter sæson

Kalender

Vælg dine feriedage - Se om huset er ledigt - og Se din pris

Afrejsedato

Hjemrejsedato

Dato ledig og mulig som skiftedag
Dato ledig men ikke mulig som skiftedag
Datoen desværre optaget

Din bestilling

Vælg dine feriedage - Se om huset er ledigt - og Se din pris

Licensnummer

Afrejsedato
Hjemrejse dato
Antal voksne 16 år+
Antal børn 3-15 år
Antal babyer 0-2 år
Pris i alt

Bedømmelser

Der er endnu ikke oprettet nogle bedømmelser til feriehuset.

Skriv en bedømmelse