Selvstændig og autentisk ferie i Catalonien
 
Søg efter feriebolig
Antal personer
Pool:
Start:
End:
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her
*Email:
 
* Skal udfyldes
Regionens aktiviteter

Catalonien er en region i Spanien, der byder på et utal af aktivitets muligheder til alle aldersgrupper. Besøg vores aktivitetskatalog og få det bedste ud af din ferie!

Ansvarlig Turisme

Living local er en fin mulighed for at benytte "Ansvarlig Turisme", idet den støtter den lokale landbefolkning i Catalonien, Spanien og dermed bevarer de traditionelle leveformer. Renoveringen af de smukke landhuse, med en betydelig respekt for historien, stopper udvidelsen af masseturismen og hjælper med at bevare den fantastisk smukke natur, landbefolkningen, dyrelivet og de kulturhistoriske landboliger i det spanske bondeland.  

Store feriehuse

Vi råder over et stort udvalg af ferieboliger i Catalonien, Spanien for større grupper, hvilket skaber muligheden for at få en uforglemmelig ferie med flere generationer eller venner.

SYDENS FERIEHUSE
Nansensgade 53
DK-1366 København K
Tel: (+45) 50 56 76 24
Tel: (+45) 31 33 87 30
Tel: (+45) 33 33 92 33
www.sydensferiehuse.dk
info@sydensferiehuse.dk

Om Sydens Feriehuse

Velkommen til Sydens Feriehuses udbud af unikke og nøje udvalgte ferieboliger. Vi tilbyder ophold i områder i Catalonien, Spanien der tilbyder en udsøgt natur, en autentisk kultur med lokal charme og dermed de feriemål som vi mener, vil danne den ultimative base for en fantastisk, uforglemmelig og fri ferie.

I Sydens Feriehuse betragter vi det som vores fornemmeste opgave at sikre, at hver enkel gæst får en fantastisk ferie. For at sikre at det sker, har vi sat os fire mål, som vi dagligt sætter en stor ære i at indfri. 

Sydens Feriehuse arbejder ud fra følgende fire målsætninger

  • Indgående lokalt kendskab til samtlige feriemål
    At bo lokalt og på landets egne præmisser vil fordoble din ferieoplevelse. Vi gør vores yderste for konstant at vide hvad der sker i de mange små landsbyer. På den måde kan vi præsentere det bedste af regionens muligheder for vores gæster. Det er fx de mange fantastiske lokale markeder, byens bedste pølsemager, det bedste kursted eller hvor man kan ride, hvis det er det man har lyst til.

    Regionernes mange aktiviteter og muligheder kan du læse mere om her på vores hjemmeside eller du kan kontakte os, hvis du har specifikke oplysninger, du ønsker besvaret.
  • Kvalitet i udvælgelsen af hver enkelt feriebolig
    Vores udlejningshuse og lejligheder
    er i original traditionsbevist stil på landet eller i små lokale landsbyer og mindre byer i Catalonien, Spanien. Restaurationen er sket nænsomt. Respekten for historien og kulturen er kombineret med moderne ønsker til komfort, hvilket man møder i samtlige af vores ferieboliger. De fleste har vaskemaskine, opvaskemaskine og store behagelige senge. Mange har egen privat swimmingpool - alternativt er der adgang til en delt swimmingpool eller til landsbyens lokale svømmebad. Enkelte steder er der endda en sø eller flod, som man kan bade i.

    Vi har gennem de senest år set mere end 500 feriehuse og har fravalgt flere end vi i dag kan præsentere. Det er så uendeligt nemt at tage 100 fantastiske fotos af en halvdårlig feriebolig, men det er ikke den måde vi opnår tilfredse gæster. Vi ønsker de bedste huse til vores kunder, så kunderne får en oplevelse vi kan stå inde for. 
  • Udsøgt personlig service og grundig vejledning til alle gæster
    Vi vil hjælpe dig og dine rejsefæller til med at finde det helt rigtige feriehus.

    Vi kan også hjælpe med særlige ønsker.  Nogle gæster skal måske fejre en stor begivenhed, ønsker ekstra service i form af hushjælp og et festlokale. Andre ønsker at køre til Spanien - mens andre vil tage tog eller fly. Vi har erfaring med de fleste behov, og vi har sågar arrangeret et bryllup med 80 gæster, der alle ankom fra Irland, så intet er umuligt.

    Det er vores målsætning at besvare alle henvendelser inden for 24 timer.  Da Sydens Feriehuse er ejet og drevet af os (Lisbeth og Bertel) vil vores service være personlig. Hvis du skulle få brug for vores service under dit ophold, vil vi aldrig være mere end et telefonopkald væk. Vi kan også hjælpe ved eventuelle sprogvanskeligheder.
  • Troværdighed - vi lover ikke noget, vi ikke kan holde!
    Vi beskriver samtlige boliger 100 % troværdigt og forskønner ikke husene ved hjælp af computereffekter. Vores huse er som du ser dem på billederne. . Vi ønsker tilfredse gæster, og det opnås ikke med en halv sandhed. En grundig beskrivelse af boligen, lokalsamfundet og regionens kultur giver dig de saglige forudsætninger for at vælge den rette bolig.

Lisbeth Dahlmand Stahn og Bertel Dahlmand Stahn

Lisbeth Dahlmand Stahn  Ejer og daglig leder

Min kærlighed til Spanien opstod da jeg boede i landet et halvt år under min barsel. Jeg mener, at Catalonien og Pyrenæerne, med dens storslåede natur, er et af  klodens smukkeste steder. Her kan jeg opnå følelsen af at være mig selv midt i et fantastisk natursceneri og samtidig opsøge den lokale charme i de nærliggende landsbyer. Storbyerne Barcelona og Girona er fantastiske byer, som jeg må besøge på samtlige ophold i Catalonien.  Cataloniens befolkningen er stolte, åbne og hjertelige, maden er udsøgt og regionens mange kulturperler kan til stadighed overraske mig.  De mange smukke boliger ligger mit hjerte nært og samtlige husejerne er alle personer, der har et nært forhold til deres bolig. Oftest har husene været i familien i flere generationer og der er lagt en mængde energi og kulturhistorisk respekt i de smukke restaureringer.

Min kærlighed til regionen, efter utallige ophold i mange af vores boliger, har udstyret mig med en troværdig entusiasme, som jeg håber at kunne nå vores gæster med. Jeg har ansvaret for den nationale og internationale marketing og tager desuden fotos af samtlige af vores ferieboliger, hvilket har udviklet sig til en fortsat stigende interesse.  Det er desuden mit ansvar at udvikle vores hjemmeside i samarbejde med vores webbureau. 

Bertel Dahlmand Stahn Ejer og kontakperson til husejere

Min baggrund som Cand. Merc. Int. (sprog og økonomi) fra Handelshøjskolen i København, har givet mig redskaber til virksomhedsdrift samt rigtig gode sprogkundskaber, hvilket vi nu udnytter i vores samarbejde med husejerne i Catalonien. Mit kendskab til Catalonien blev grundlagt i år 2001, hvor jeg boede i Barcelona og læste på Universitat de Barcelona. Efterfølgende har jeg bibeholdt min kærlighed til regionen, og efter en fantastisk ferie i selskab med 2 vennepar og en flok børn i sommeren 2005, opstod ideen og lysten hos Lisbeth og jeg til at gøre disse lidt ukendte egne af Catalonien tilgængelige for andre der, som os, søger smukke omgivelser og en behagelig afstand til masse-turismens travle feriesteder. Siden starten med 15 huse i kommunen Berguedá, har firmaet udviklet sig til at dække hele Catalonien.

Jeg støvsuger desuden Catalonien for at finde aktiviterer som vi kan foreslå vores gæster og dermed bidrage med endnu nogle gode elementer, der vil bidrage til en uforglemmelig ferie i Catalonien.

 

Bryllup I Catalonien, Spanien

I Maj 2013 fejrede vi vores bryllup med vores familie og venner i Catalonien og havde en uforglemmelig dag i fantastiske omgivelser på restaurant Els Casals

 

Fakta 

  • Sydens Feriehuse har eksisteret siden 2005. Vi er en mindre virksomhed med kunder i hele verden.
  • Vi har base i København, Danmark og den primære handel foregår via Internettet.
  • Vi havde i 2015 mere end 15.000 gæster
  • Vi samarbejder med mere end 170 husejere, der tilsammen repræsenterer omkring 300 ferieboliger i Pyrenæerne, Barcelona, Girona, Costa Brave, Central catalonien og øvrigt områder i Catalonien
  • Vi samarbejder desuden med en bred vifte af lokale turistkontorer og aktivitetsudbydere.