Ferieområde
Costa Brava området, med Barcelonas lillesøster Girona (læs vores blog om Girona) som den pulserende hovedby, er ikke for ingenting det område i Catalonien, der tiltrækker flest turister. Derfor er det også fascinerende, at de mange ferieboliger vi har fundet, nogle med blot få km. fra turistområdet, stadig tilbyder en helt autentisk oplevelse.
Kysten veksler mellem mere turistede kystbyer med lange sandstrande og små ”hemmelige” calas, som er udtrykket for små strande som gemmer mellem klipperne. Vi har bevidst valgt at holde fast i vors princip om at alle vores feriehus er beliggende i behagelig afstand fra massetursimen, så vores ferieboliger finder du ikke på de turistede områder i Girona provinsen.
Mellem Girona og kysten i retning af Pals og L’Escala møder I et område med hyggelige landsbyer på hver en bakketop, som vi har døbt ”Catalaloniens Toscana”. Et umådeligt smukt og dejligt område til gåture, cykling (uden al for mange bakker) og opdagelser i hyggelige byer, der kan sluttes af med en skøn frokost på en lille lokal rstaurant.
Midt i det hele ligger regionshovedstaden Girona, som ud over at være ualmindelig hyggelig, byder på et væld af restauranter, butikker, kunst og kultur. Girona er en by, som selv børnene, der måske hellere vil blive hjemme i feriehuset og bade i poolen, vil nyde byen. Vælger man et feriehus lidt længere inde i landet vil landskabet få flere former, blive mere bjergrigt og her er umådeligt smukt. Det fine vejnet gør dog, at alle ferieboliger har mindre end 1 time til stranden, og typisk maksimum 30 minutter til Girona.
Området tilbyder desuden et væld af seværdigheder og aktiviteter, så er man til kunst, kultur, historie eller hvis man vil aktivere sig selv til fods, til cykel eller til vands, er mulighederne næsten uendelige. Se mere på vores aktivitetskatalog.
Tip: Gør jer selv en tjeneste og brug en dag i Girona, kør ud af Girona området på en mindre vandretur og spis en herlig ”Menu del dia” på en lokal restaurent i en af de små landsbyer.
Den lange kyststrækning, helt oppe fra den franske grænse, byder på en perlerække af små hyggelige byer. Hvis man kommer fra Frankrig og er i god tid, kan det være hyggeligt at tage kystvejen via Cerbére (Frankrig), Port Bou, Llancá og eventuelt en afstikker til El Port de la Selva. Ude på halvøen ”Cap de Creus” finder man desuden Cadaqués og Port Lligat, og investeringen i 20 minutters hårnåle er turen værd, især hvis man på forhånd har bestilt rundvisning i Dalís hus – og er du Dalí entusiast, så er Museo Teatro Dalí i Figueres naturligvis et must. Byen er også hyggelig med masser af butikker og restauranter i det antikke bycentrum.
Længere nede af kysten er L’Escala også en hyggelig by, dog en smule turistet. Man kan også vælge at tage til Sant Martí d’Empuries, som efter sigende skulle være her Romerne gik i land, der er en hyggelig minilandsby med mange restauranter.
I det vi kalder ”Catalaloniens Toscana” er byerne Pals, Palau-Satór, Ullastreet, Peratellada og Monells alle super hyggelige fine perler. Begúr er en lidt større by, men ikke mindre fantastisk af den grund. Lidt længere sydpå er de hvide byer virkelig hyggelige, og har bevaret en vis autencitet på trods af, at det er et populært mål. Kyststien mellem Llafranc og Calella de Palafrugell er et meget let tur på 2-3 km. og meget, meget smuk!
Girona er centrum for det hele og er et emne i sig selv, men en tur på Gironas lange bymur er et højdepunkt, som vi ofte repeterer når vi er der.
Fra Girona og ind i landet har vi også en del ferieboliger der ligger i ”trekanten” mellem Girona, Besalú og Figueres. Samtidig er byen Banyoles super-hyggelig med den store sø (som man kan gå rundt om på en god time) og som afvandes gennem en række mini-kanaler som løber gennem det antikke bycentrum. Pladsen i Banyoles er et oplagt valgt til frokosten eller aftensmaden, hvis man vil ud en aften.
Besalú er den måske mest velbevarede middelalderby i Catalonien, og er et besøg værd, om end en smule museumsagtig. Brug en halv time på ”Museum de Miniatures” [LINK], som er et facinerende lille museum.
Og der er helt sikkert flere byer, som vi ikke har fået med, så det er bare at gå på opdagelse!
Den smukke, historiske by Besalú.
Mad, mad, mad! Man kan ikke se bort fra det, Girona-området har masser af restauranter i alle niveauer og det vrimler med Michelin-stjerner, så er man til det kulinariske, er regionen et eldorado. Gironas to store restauranter El Buli og Can Roca har i den grad sat sit præg på restauranterne i regionen, så der også på de små billige restuaranter spises serveres godt og spændende spise. Kombinér et besøg i nogle af de mange smukke byer med et dejligt måltid og et glas vin! Som i resten af Catalonien, har vindyrkningen spredt sig fra de oprindelige vindistrikter, og der er masser af mulighed for besøg på en vingård.
Selv bor vi i Catalonien 2-3 måneder om året fordelt på forår og efterår. Det er endnu ikke sket, at vi ikke er taget til byen Llafranc, parkeret bilen og gået den utrolige smukke kysttur mellem Llafranc og Calella de Palafrugell. Turen er på 2-3 km. , men har man lyst til at gå lidt længere, kan man gå op til fyrtårnet og ned til næste bugt. Ud over at være en utrolig smuk gåtur, er der kunst langs ruten, flere caféer og det er så herligt at slutte af i én af de to små hyggelige byer med et godt måltid. Langs ruten er desuden anlagt en herlig café med slængemøbler. Her kan man få lidt køligt at drikke mens man nyder den billedskønne udsigt ud over vandet. Og husk nu badetøjet og at turen kan nydes af såvel børn som bedsteforældre.. Vi tør godt skrive under på, at alle vil elske gåturen med en god kombination af kunst, bevægelse, natur, badning, café med bedst mulig udsigt, hyggelige byer og skønt vejr. Af sti afsted!!!
Girona områder er desuden meget velegnet til cykling til alle ambitionsniveauer og mulighederne for leje af cykler og guides er rigtig gode, ansporet af, at Girona blev rigtig kendt som cykeldestination. Selveste Lance Armstrong elskede regionen for dens skønhed kombineret med de fremragende cykelruter og boede i flere år i Girona. Kører man ind i landet gør de store landskabsmæssige forskelle, at man få alle de udfordringer med bjergkørsel man kan ønske sig. Omvendt er det mere fladt ude mod kysten, og der er mange afmærkede ruter, hvor også børnene kan komme med. Eller snup en tur på ”Via Verde”, den grønne sti, hvor man kan cykle på en nedlagt jernbane, eventuelt med transport, så man kun skal cykle nedad.
Tip: Vi kan hjælpe med kontakt til cykelleje og guide hvis det ønskes. Også El-cykler.
Det vulkanske område ”La Garrotxa” er en spændende naturpark, hvor man kan kombinere en god vandretur med at opleve sporene efter de mange vulkaner i området. Der er mange forskellige naturparker i området til de vandre-interesserede!
Kunstneren Salvador Dalí har sat stort præg på området, som ofte betegnes Dali-trekanten, bestående af hans slot, hans hus og hans museum.
Tip: www.salvador-dali.org
Natural walks, en ”Sherlock Holmes” oplevelse med start helt i centrum af Girona og på 30 minutter er vi ude i naturen. Se hvordan byggesten i husene, planter, klipper og meget mere afslører Gironas historiske omgivelser, og guiderne er gode til at inddrage børnene. En overraskende spændende tur!
Hvis man gerne vil ud at prøve kræfter med bølgerne, under sikre forhold, er der mange sejlaktiviteter for børn og voksne i bugten ved L’Escala. Desuden kan man leje havkajakker, og der er også mulighed for at blive sejlet til egen private strand. Hvis man er til kano- eller kajak på flod eller på en sø, er der flere forskellige steder man kan gøre det.
Tip: Vil jeres børn eller hele familien have en dag i sejlsportens tegn i L’Escala, så kontakt os for mere information.
Da området også har steder der er meget turistede, vil I også let kunne finde mere klassiske aktiviteter som minigolf, go-cart, vandlande osv.
Tip: Vores filosofi er, at en god ferie består af en dejlig feriebolig som base, og nogle spændende udflugter og aktiviteter. Vi har derfor lavet aktivitetsdokumenter for alle områder, som I får tilsendt med jeres booking. Vi har baseret dem på egne erfaringer, og søgt at gøre det så handlingsanvisende som muligt. Som supplement kan det altid være hyggeligt at besøge det lokale turistkontor en af de første dage for yderligere inspiration.
Udflugter ud af Costa Brava/Girona:
Hvis man får tid til det, med alt det der er at se i området, er det oplagt at køre en dag til Barcelona. Eller man kan springe på toget, så man slipper for at have bilen med. Der er enten det almindelige tog, eller højhastighedstoget ”AVE” fra Girona til Barcelona.
Sammen med områderne syd for Barcelona (Penedés, Tarragona og Delta d’Ebro [INDSÆT INTERNE LINKS]) er Gironaområdet også et godt valg, hvis man rejser uden højsæsonen og stadig gerne vil have sol og varme. Hvis man vælger en feriebolig ikke alt for langt fra vandet, vil man også i April, Maj, Juni, September og Oktober have dejligt vejr og kunne svømme i swimmingpoolen.
I sommermånederne er vejret altid dejligt varmt, og med den lidt kortere distance til byerne, i forhold til andre dele af Catalonien, og flere restauranter åbne om aftenen, kan man nyde en dejlig middag ude om aftenen på en hyggelig plads, så sent man vil. Det samme gør sig selvfølgelig gældende for ferieboligerne, hvor et glas vin eller en kop kaffe i solnedgangen er mental afslapning af højeste karat.
Tip: På varme dage kan man med fordel lukke skodderne om dagen, så man bevarer husets kølighed
Forstå den Catalanske livsstil og få endnu mere ud af jeres ferie
En catalonier med respekt for sig selv, handler ind på det lokale marked. Her kommer regions bønder med deres velduftende, nyplukkede tomater, løg, salater og alverdens andre herligheder. Her er lokale æg, oste, pølser, selv levende snegle og på de lidt større handles der også levende kyllinger, der skal hjem i suppegryden og kaniner der skal en tur i ovnen. Det syder og bobler med god stemning, herlige dufte, der er smagsprøver på de bedste oliven og det er selvfølgelig her I også skal gøre jeres indkøb. I får simpelthen ikke friskere råvarer og det er så hyggeligt.
Så godt som alle, store som små, landsbyer har en ugentlig markedsdag. De større byer har selvklart større markeder og selv om man ikke skal kimse af de små skal man heller ikke snyde sig selv for en markedsdag på en af de helt store markeder. I skal bare huske på, at det altid er om formiddagen før siestaen det skal ske, da der lukkes ned omkring kl. 13 og ikke lukkes op igen.
Vi anbefaler at I spørger jeres husejer om de bedste lokale markeder, sætter vækkeuret og kommer afsted og evt. afslutter med en god traditionel tre retters ”Menu del dia” til en god pris.
Tip: Køb ind på de lokale markeder, her får I de bedst tænkelige råvarer og en herlig oplevelse med i købet. Selv børnene vil nyde det og kan for få penge gå ombord i de boder, der sælger ting og tangel til små penge.
I Catalonien spiser de fleste et stort tre retters måltid ude til frokost og lidt herlig tapas hjemme og aftenen.
Derfor er udbuddet af restauranter størst til frokost, hvor de også tilbyder deres frokostmenuer til meget rimelige priser (mandag til fredag er priserne bedst, men menuerne er der også i weekenderne). Typisk kan du, på hverdage, spise en herlig ”Menu del dia” for 10-15 €, der består af 3-4 retter og ofte er der også en drikkevare inkluderet. Nogle restauranter forsøger ikke at vise deres ”Menu del dia” til turister og præsenterer i stedet deres a´ la carte kort. Spørg altid efter deres ”Menu del dia” (den er der kun til frokost), der er virkelig penge at spare på feriebudgettet (nærmest ½ pris).
Om aftenen vil den typiske catalonier lave et slags tapasbord i hjemmet, med herlige lokale oste, pølser og en god salat. Udnyt muligheden for at kopiere denne trend og gem jeres Tapas til om aftenen hjemme i jeres feriehus. I sparer jer selv for timer i køkkenet og i stedet skal I bare forsyne jer med nogle af Cataloniens sande skatte – nemlig deres pølser, catalanske oste, skinker krydret med deres ny plukkede og herlige grøntsager. I kan også fyre op i grillen på terrassen i feriehuset og servere én eller flere af Cataloniens fisk eller gå ombord i deres herlige skaldyr. Desuden er i hjemme i jeres feriebolig så I skal derfor ikke køre, hvorfor I også har mulighed for at smage lidt af Cataloniens perlende Cava eller gode vine. Skal det gøres på den helt rene catalanske form, køber I selvfølgelig jeres grøntsager på det lokale marked, pølserne i nærmeste slagter og ostene på markedet eller hos nærmeste lokale ostemager (læs mere her om Cataloniens oste). Herfra siger vi Velbekomme!
Tip: Gå ud og spis "Menu del dia" til frokost, og spis hjemme ved grillen om aftenen når børnene er trætte, og hellere vil lege og bade end side til bords på en restaurant.
Sorter efter
Ring til os
Skriv til os
Bertel Dahlmand Stahn
Ejer og Kontaktperson
Hør mere fra Catalonien