I 1100 meters højde, beliggende på en bjergskråning med en vidunderlig udsigt over de træklædte bakker, ligger feriehuset Can de Pirineus. Omgivelserne er naturlige, smukke og ikke mindst meget grønne. Kombiner dette med en stor swimmingpool, masser af aktivitetsmuligheder for de yngste i feriegruppen og indendørsfaciliteter i god kvalitet og i har grundlaget for en fantastisk ferie.
Can de Pirineus består af fire feriehuse og –lejligheder, der alle deles om swimmingpoolen på 62,5 m2. Poolen er indrettet, så den passer til alle i feriegruppen. Lige ved trapperne ned i poolen er der et mindre, meget lavvandet børnebassin, hvor de allermindste børn kan have sjov i vandet. I hovedbassinet er der halvanden meter dybt og dermed god plads til leg og svømning: Et helt perfekt sted at befinde sig midt på dagen, hvor solen står højest på himlen.
Om sommeren går der to får og flere høns frit rundt på grunden (de lukkes ind om aftenen). De to rolige og venlige får, Petra og Cecilia, er for de fleste børn meget underholdende og spændende. De græsser generelt på grunden og er med til at holde haven pæn og velplejet. Ligeledes giver det en god atmosfære at have disse dyr omkring sig.
Dette feriehus, Can de Pirineus – Grande, er det største på grunden og har plads til hele 12 personer (og mulighed for 4 ekstra opredninger). Det har en størrelse på 240 m2, og der er rigeligt med plads til en feriegruppe med mange børn.
Ferieboligens underetage fungerer som et stort alrum. Her er der et sofaområde med en pejs, som, meget unikt, er placeret i midten af det hele. Derudover er der TV og DVD-afspiller. Bag sofaområdet er der et smukt langbord, hvor der er plads til et stort måltid og hele feriegruppen. Derudover er der vitrineskabe og andre detaljer og møbler.
I underetagen er der ligeledes et flot og specielt køkken: Loftet er buet, og i midten står køkkenet som en ø. Her er der masser af moderne faciliteter som opvaskemaskine, vaskemaskine, mikroovn og ovn, men man har stadig formået at holde en autentisk og landlig atmosfære gennem loftet og stenvæggene.
På første sal ligger der seks dobbeltsoveværelser, hvor fire af dem har dobbeltsenge og to har enkeltsenge. Der er seks badeværelser i alt – tre af dem er en suite og er derfor forbundet til et soveværelse.
Der er masser af ting at tage sig til på grunden: Først og fremmest er der en fodboldbane på den anden side af hegnet (lige ved poolen). Dernæst har ejeren anrettet et slags ”minigolf”, hvor man selv vælger hullernes placering. Endeligt er der et lille hus, der fungerer som aktivitetsrum med både bordfoldbold, billard og bordtennis. Udenfor er der endvidere et legestativ med rutsjebane og gynger.
Til dem, der gerne vil slappe af, er der opsat hængekøjer i skyggen af to træer.
Faciliteter:
Can de Pirineus - Grande 12+4P
12 Personer
4 Mulige ekstra opredninger
6 Soveværelser i alt
6 Dobbeltværelser
240 (m2)
4 Enkeltsenge
4 Dobbeltsenge
6 Badeværelser
3 Badeværelser ensuite
Faciliteter i huset og området
Se om huset har alle de faciliteter som i ønsker
Inkluderet i prisen
Pool (Udendørs)
Afstande
Kalender
Vælg dine feriedage - Se om huset er ledigt - og Se din pris
Din bestilling
Vælg dine feriedage - Se om huset er ledigt - og Se din pris
Licensnummer