Med flybillet på plads, feriehuset booket, styr på en evt. lejebil på plads er det bare kufferten, der står mellem dig og din fantastisk ferie. Vi sender lidt pakketips afsted til dig for at lette opgave. Idiotsikre pakkelister er nemlig slet ikke så tossede og vi bestræber os på at bidrage med en stressfri ferie og glemte ting og sager er bare ærgerligt og stressende. Husk samtidigt at så længe du har pas, penge, kørselsvejledning og evt. medicin kan det ikke gå helt galt. Læs med herunder og få styr på bagagen. Vores pakketips er konstrueret til en ferie i et feriehus i Spanien. Kopierer du den til andre rejser så husk en rejse til Thailand eller en backpackertur vil kræve en noget anderledes bagage.
Vi anbefaler at du pakker samtlige værdigenstande i din håndbagage. Det kan være alt fra penge, pas, kamera, medicin og dine evt. smykker. Din kørselsvejledning til din feriebolig er også vigtig at have med i håndbagagen så få den printet ud inden afrejse.
Der er kommet strammere bagage-restriktioner, så man nu kun må have væskebeholdere, der transporteres i håndbagagen, på 100 ml. hvis du skal have noget med, der overskrider grænsen på de 100 ml – så læg det i din indtjekkede kuffert.
Og så skal du ikke have manicuresættet med i flyveren. Neglene må vente til du sidder på terrassen i dit feriehus. Det er nemlig strengt forbudt at medbringe neglefile, sakse eller små lommeknive til de spanske pølser i din håndbagage, så ned i kufferten med det.
Navnebadge på din kuffert
Vi havde engang en gæst i en feriebolig, der ringede til os fra sin feriebolig kl. 23.00. De var ankommet til deres feriehus, havde nydt en dejlig middag og ved sengetid åbner han sin kuffert og opdager at han har taget den forkerte ved bagagebåndet. En rigtig dårlig og stressende måde at starte ferien på. Medmindre du er super hemmelig agent så få sat det navneskilt på din bagage så du får den rigtig bagage med dig og så lufthavnspersonalet kan finde dig, hvis noget går galt med bagagen.
Du behøver ikke at medbringe en halv skadestue når du skal på ferie, men der er alligevel et par ting, der er meget gode at have med. Du vil nødigt skulle spolere en feriedag på en gang dundrende hovedpine så simple smertestillende er altid en god idé at få med på ferie. Det samme gælder allergi- og astmamedicin.
Catalonien er heldigvis ikke den store myggedestination, men da myg elsker mig, medbringer jeg altid et antimygge præparat. Til gengæld er der i massevis af sol og den skal vi jo være lidt forsigtige med. Ud af årets 360 dage har Catalonien 300 solskinsdage om året så det er et absolut must. Du skal jo gerne kunne slænge dig i liggestolene omkring pollen i dit feriehus i stedet for at gemme dig inden døre i skyggen. Et simpelt plaster eller to kan man aldrig gå galt i byen med men så skulle du også kunne klare dig. Du behøver altså:
Minimer toilettasken
Vidste du at 3-4 kilo af en kvindes bagage er toiletsager? Men er det nu også nødvendigt? I enhver Matas kan du købe små fikse beholdere til din shampoo, din uundværlige ansigtscreme og din tandpasta, mandens barberskum eller dit hårmiddel kan altid skaffes i små rejsestørrelser. Desuden ser vi altid brandgodt ud når vi er på ferie. Vi får overskud, får god kulør og den gode stemning gør os gladere og smukkere så minimer din make-up, din ferie gør dig smuk!
Vi ved godt, at sko kan være noget helt særligt. Men når du holder ferie i et feriehus i autentiske omgivelser er det ikke nødvendigvis antallet af sko der er vigtigst, det er snarere anvendeligheden. Så husk at variere dine skos anvendelighed så undgår du nemlig ubehagelige vabler på en vandretur i stiletter. Og så er det en rigtig god idé at smutte i de sko, der vejer mest på flyveturen.
Flybilletter har aldrig været billigere og konkurrencen er benhård. Flyselskaberne tjener derfor gode penge på ekstra tilkøb, bagage og ikke mindst overvægt på din bagage. Og de er blevet striksere… og det er urimeligt dyrt. Man betaler som oftest omkring 15 – 20 € for ét ekstra kilo så det kan hurtigt løbe op. Siger dit flyselskab 20 kg så mener de faktisk 20 kg! Det er bare så ærgerligt at skulle kassere den herlige spanske ost, som man sirligt har fået vakuumpakket eller de fremragende spanske pølser fordi man ikke vil ribbes for overvægt. Skab derfor rum i bagagen til indkøb på din ferie.
Når du booker et feriehus via sydensferiehuse.dk er håndklæder og sengelinned inkluderet i prisen så den dyrebare bagageplads skal du ikke bruge på det. Der er dog ikke strandhåndklæder inkluderet så er det et must, må du vælge et outfit fra for at skabe plads til det.
Ring til os
Skriv til os
Bertel Dahlmand Stahn
Ejer og Kontaktperson
Hør mere fra Catalonien