På en bjergskråning i det centrale Catalonien ligger det enestående feriehus Casa Santador. Det er helt nyrenoveret og rummer derfor alt, hvad der er nødvendigt, for at skabe de perfekte rammer til en gennemført ferie. Der er i ferieboligen plads til 10 personer, hvilket giver rigeligt med plads til selv 2-3 familier.
Helt unik for dette feriehus er placeringen. For det første giver placeringen på bjergskrænten en helt fantastisk udsigt - ifølge ejeren kan man i godt vejr se helt til bjergkæden Montserrat nær Barcelona. Endvidere er der hos to soveværelser en fælles balkon, hvor udsigten kan nydes. For det andet giver placeringen en helt speciel privathed og fredfyldt stemning: Her er ingen larmende naboer, kun jer selv og naturen. Privatheden betyder dog ikke, at den nærmeste landsby ligger langt væk. Der går en sti fra huset ned til en lille autentisk landsby, hvor i kan finde nogle små caféer og et supermarked. Gironella, en hyggelig by med cirka 5000 indbyggere, befinder sig blot 4 km væk, mens regionhovedstaden er 12 km væk. Casa Santadors placering er altså fuldstændig perfekt - i private omgivelser med forholdsvis tæt på restauranter og supermarkeder. I området er der stor mulighed for at vandre. Den mest oplagte rute, og måske mest spændende, er op til toppen af bjerget. Herfra kan man med kikkert se Middelhavet og Mallorca.
Husets stueetage består af en rummelig stue, hvor der er et hyggeligt sofahjørne, TV og pejs. I forlængelse ligger husets spisestue sammen med det moderne køkken, som bl.a. har opvaskemaskine, mikroovn, køleskab og fryser. Endvidere ligger der på nederste etage et dobbeltværelse med et tilhørende badeværelse med brusebad.
Hvis man går ad trappen op til første sal er der fire soveværelser, hvoraf to af dem har balkon. Fra denne kan man nyde solnedgangen om aftenen - eller solopgangen om morgenen. Der er desuden et badeværelse med badekar.
Specielt husets udendørsfaciliteter springer i øjnene. Det største, og klart favoritten blandet børn, er selvfølgelig husets pool, som har en størrelse på 32 m2. Den er indhegnet, så man selv kan styre, hvornår de mindre børn benytter poolen. Ydermere kan man fra balkonen holde øje med børnene i poolen. Lige ved siden af ligger den enorme overdækkede terrasse med udendørs spisebord og BBQ grill. Her kan i tilberede og nyde hjemmelavede måltider. Dette vil sandsynligvis blive det naturlige samlingspunkt på ferien. Der er også bordtennisbord her.
TILBAGEMELDINGER FRA TIDLIGERE GÆSTER:
Casa Santador er en dejlig feriebolig til den store familie eller flere vennefamilier. Den ligger for enden af vejen helt uden trafik med skøn udsigt over landskabet. Ingrid Markussen, Birkerød
Peoples who maintain the house are very nice and helpful. It's a super area for rest and relax yourself Noel, France
Superbes vacances. la location est super. Nous avons appréciés la cuisine extérieure et la pscine! Les personnes qui gèrent la location en local, sont très sympa et très attentives.
Casa Santador
10 Personer
2 Mulige ekstra opredninger
5 Soveværelser i alt
5 Dobbeltværelser
175 (m2)
2 Enkeltsenge
4 Dobbeltsenge
2 Badeværelser
Faciliteter i huset og området
Se om huset har alle de faciliteter som i ønsker
Inkluderet i prisen
Pool (Udendørs)
Afstande
Kalender
Vælg dine feriedage - Se om huset er ledigt - og Se din pris
Din bestilling
Vælg dine feriedage - Se om huset er ledigt - og Se din pris
Licensnummer PCC-000228