Can Pont de Fonellas er et velrestaureret autentisk Catalansk feriehuse med masser af faciliteter. Selve huset daterer sig helt tilbage til 1615, men gennem tiden har det været under flere ombygninger. Feriehuset har formået at bevare sin catalanske stil, men har samtidig fået flere moderne tilføjelser, så komfortniveauet er højt.
Feriehuset ligger privat, gemt væk fra larm og summen, og børnene kan frit løbe rundt og lege i haven. Det indhegnede poolområde ligger i hjørnet af haven og frister med liggestole, en pavillon og selvfølgelig en forfriskende dukkert i vandet, som om sommeren har en dejlig behagelig temperatur. Swimmingpoolen er 8x4 meter.
I haven finder du også den dejlige, store terrasse med grill og siddepladser til hele feriegruppen. Derudover er der en fodboldbane, en basketballbane samt en sandkasse med nogle gynger.
Indenfor bliver du mødt af den smukke veranda, hvor der er bygget en smuk glastrappe, der går fra stueetagen gennem første sal og op til anden sal. Ydermere er der i stueetagen et soveværelse (med 2 dobbeltsenge) med eget badeværelse, et fælles badeværelse og selvfølgelig både den dejlige stue og det veludstyrede køkken.
Køkkenet har 2 køleskabe, en mikrobølgeovn, en ovn, en opvaskemaskine, en vaskemaskine, en kaffemaskine, et spisebord og meget mere. I tilknytning til køkkenet ligger den moderne, dejlige stue, som er smukt indrettet med sofaer, fjernsyn og endnu et spisebord.
De 6 andre soveværelser (7 i alt) er placeret på 1. sal. I alt har huset 3 dobbeltværelser, 2 3-personersværelser og 2 4-personersværelser. Alle 7 værelser har en-suite badeværelser.
På anden sal finder du legerummet, som har bordfodbold, bordtennis, dart, brætspil, tv osv.
Can Pont Fonellas ligger på en lille bakke i landskabet. Nedenfor huset er der en stor mark med græssende køer, idyllisk :-) - På den anden side af marken kan man se ejernes gård i det fjerne. Bag huset, mellem huset og en stald til køerne, er der padlemarken, som nu også er overdækket, så den er brugbar selvom der skulle komme en dag med regnvejr. Da det er tæt på stalden, kan der indimellem lugte noget. Ikke en stor ting, men for bynæser er det værd at nævne ;-)
Bemærk venligst, at padeltennisbanen har nogle eksterne brugere. Eller du kan købe eksklusivitet under dit ophold. Kontakt os venligst for de nøjagtige betingelser.
Can Pont de Fonellas er kun ca. 4 km fra landsbyen Casserres, hvor der både er et supermarked, en slagter, et bageri, en restaurant og en cafe. Både Puig-reig og Gironella er omkring 12 minutter væk og er lidt større - begge er meget charmerende landsbyer. Vil du have noget lidt større, ligger den dejlige by Berga ca. 15-20 minutter væk, og det lokale marked finder sted hver lørdag her. Barcelona er lidt over 1 time væk, så du kan ganske nemt tage på en dagstur til den fantastiske regionale hovedstad.
Can Pont de Fonellas
20 Personer
4 Mulige ekstra opredninger
7 Soveværelser i alt
3 Dobbeltværelser
2 3-personers værelser
2 4-personers værelser
600 (m2)
6 Enkeltsenge
7 Dobbeltsenge
7 Badeværelser
7 Badeværelser ensuite
Faciliteter i huset og området
Se om huset har alle de faciliteter som i ønsker
Inkluderet i prisen
Pool (Udendørs)
Afstande
Kalender
Vælg dine feriedage - Se om huset er ledigt - og Se din pris
Din bestilling
Vælg dine feriedage - Se om huset er ledigt - og Se din pris
Licensnummer PCC-000822
Anmeldelser
Læs Anmeldelser af Can Pont de Fonellas
Skriv en bedømmelseAlex