Det smukke gule hus Masia Gaudí er, ifølge de meget venlige husejere, opkaldt efter den kendte arkitekt Gaudí, der stammer fra området og hvis mesterværker kan nydes i Cataloniens hovedstad Barcelona og andre steder i regionen. Huset ligger 3 km. fra landsbyen Les Borges del Camp, hvor der er indkøbsmuligheder. Feriehuset er omgivet af Åen Maspujols, der for år siden gjorde det muligt at udnytte vandet til at drive en melmølle der blev nedlagt da huset blev restaureret.
Når du ankommer til ferieboligen er der en stor parkeringsplads beplantet med oliventræer. Bagved parkeringspladsen er der en 15x30 meter fodboldbane smukt omgivet af en olivenlund. Haven er delt op i flere smukke ”rum”. Her er blandt andet en lille legeplads med sandkasse og rutsjebane, denne gang omgivet af figen-, pære og kirsebærtræer. Et andet område er pool området foran huset. Swimmingpoolen er nyreformet og er omgivet af en 250m2 stor græsplæne. Udover fodboldbanen er der desuden en basketball og en volleyball-bane.
Bagerst i haven er en stor lund med frugttræer. Her havde vi fornøjelsen af at plukke appelsiner og Granatæbler da vi besøgte huset i foråret. I haven er desuden vin og hasselnødder. Hele haven bærer præg af ejerens kærlighed til blomster og træer, hvilket gør haven til en helt særlig oplevelse. Huset er privat beliggende omgivet af træer og buske hele vejen rundt. Vejen mellem vindistriktet Priorat og den smukke regionshovedstad Reus løber på den anden side af buskene, hvorfor vejen vil kunne høres fra forhaven.
Det smukke feriehus består af 450m2 bolig og har plads til 16 (+2) gæster. I underetagen er et lille kapel dedikeret til helgenen San Antonio. Her er ligeledes et smukt rum udstyret med billard. Man har desuden bevaret de smukke vinkar i træ, der nu kan betragtes. I stuen er desuden et af husets 3 badeværelser.
På husets førstesal ligger den antikke spisestue, og det fuldt udstyrede køkken. På førstesalen ligger 6 af husets 7 soveværelser. Man har bevaret det store soveværelse ” Dormien els senyors de la casa” (herren i husets soveværelse). Dette værelse på 40m2 består af to soveafdelinger, begge med dobbeltsenge. Værelset har desuden to balkoner med udsigt til haven. De 7 soveværelser har 3 dobbeltsenge og 10 enkeltsenge. På øverste etage er et trepersoners værelse på 40m2. På førstesalen er der herudover et rum med vaskemaskine og strygefaciliteter.
Masia Gaudí er perfekt for en gruppe med børn grundet de mange gode aktivitetsmuligheder og den store lukkede have. Beliggenheden er desuden perfekt, med mulighed for mange rigtig gode udflugter. Der er 3. km. til nærmeste landsby, regionshovedstaden Reus ligger 7 km. væk og strandene på Costa Daurada ligger 13. km væk. Byen Tarragona, der ligger 19. km. fra Masia Gaudi er bestemt også et besøg værd. Skulle i samtidigt få lyst til at besøge Barcelona er den 100 km. køretur bestemt en god ide!
Faciliteter:
Masia Gaudí
16 Personer
4 Mulige ekstra opredninger
7 Soveværelser i alt
4 Dobbeltværelser
2 3-personers værelser
1 4-personers værelser
450 (m2)
12 Enkeltsenge
3 Dobbeltsenge
3.5 Badeværelser
Faciliteter i huset og området
Se om huset har alle de faciliteter som i ønsker
Inkluderet i prisen
Pool (Udendørs)
Afstande
Kalender
Vælg dine feriedage - Se om huset er ledigt - og Se din pris
Din bestilling
Vælg dine feriedage - Se om huset er ledigt - og Se din pris
Licensnummer HUTT-011971
Anmeldelser
Læs Anmeldelser af Masia Gaudí
Skriv en bedømmelseLola
Linde