Riverrafting er en meget populær aktivitet i Catalonien, især tæt på Pyrenæerne, hvor mulighederne er mange.
White water rafting i Sort:
Hvis du ønsker mere action, er det eneste sted med white water rafting Sort i Pyrenæerne. Sort er et af de bedste steder i Spanien, og forholdene er garanteret gode, da de har en aftale med dæmningen længere oppe ad floden, som sikrer et tilstrækkeligt vandniveau gennem hele sæsonen fra april til midten af oktober. Hvis du kommer før frokost eller omkring middag, åbnes der ekstra for vandet, så raftingen bliver mere intens – om eftermiddagen og aftenen er vandet mere roligt.
Vi har selv besøgt Sort et par gange og oplevet det som et smukt og meget livligt sted med masser af spændende aktiviteter (rafting, canyoning, ridning), rigtig gode restauranter og fantastiske omgivelser. Området er også meget populært til vandreture, da der både findes en naturpark og en nationalpark i nærheden samt mere end 1.000 km vandreruter. Ruterne spænder fra familievenlige ture til meget krævende ruter, der passerer nogle af Pyrenæernes højeste punkter.
Endagstur til Sort:
Det er muligt at besøge Sort på en endagstur, men køreturen er lang, afhængigt af hvor I bor. Vi anbefaler, at I beregner køretiden på Google på forhånd. Hvis I vælger at tage afsted, anbefaler vi at køre tidligt, så I kan rafte om formiddagen, hvor vandstanden er højest. Afgang er omkring kl. 10:00, som vi har forstået det (om eftermiddagen er der familierafting). Bagefter kan I nyde en god frokost (vi kan anbefale nogle restauranter) og måske tage på en vandretur eller prøve en anden aktivitet (vi prøvede f.eks. ostesmagning), inden turen går tilbage til huset.
Barranc – canyoning:
Dette er en fantastisk oplevelse. I går over et mindre bjerg og returnerer iført badetøj i en lille flod, gennem en grotte og ned ad et mindre vandfald. Til sidst er springklippen et stort hit for børn – og andre barnlige sjæle.
Aktiviteten er velegnet til børn fra ca. 10–12 år. Det er en fysisk aktivitet, hvor den første del (30–40 minutter) kan være lidt krævende. Vores gruppe var ikke i særlig god form, men klarede det uden problemer. Vi havde en fremragende oplevelse og kan varmt anbefale det.
Kajak:
Nyd nogle dejlige timer med kajaksejlads op og ned ad Segre-floden. Aktiviteten er meget velegnet til børn.
Hver aktivitet har et uddybende informationsdokument, som kan rekvireres på:
info@sydensferiehuse.dk – husk at angive hvilke aktiviteter.
Ring til os
Skriv til os
Bertel Dahlmand Stahn
Ejer og Kontaktperson
Hør mere fra Catalonien