Feriehuset

El Castell de Fonollét

(10105)

Urgell & Lleida

En unik mulighed for at bo i et luksuriøst slot med historiske rødder

El Castell de Fonollét var førhen en forsvarsfæstning, som nu er gennemrenoveret i meget høj standard. Der findes meget få feriehuse som dette, så hvis i leder efter noget specielt, der samtidig er meget komfortabelt, luksuriøst og privat, er dette hus perfekt.

Poolområdet er umådelig godt konstrueret: Det er princippet en hel gårdsplads, som er omgivet af den originale ringmur, og hvor poolen på 40 m2 er placeret centralt. Dertil er der to overdækkede, lækre terrasseområder. Det ene har et udendørs køkken med køleskab, vask, service og gasgrill, hvilket virkeligt er en vidunderlig foranstaltning, når der skal hygges under den lune aftensol. Det andet er dedikeret til afslapning, hvor man kan søge skygge i chill-outområdets komfortable siddemøbler, når solen står højt på himlen. Man kan selvfølgelig også køle af i poolen – noget, som børnene med stor sandsynlighed vil være begejstrede for. Ved poolområdet er der ligeledes indrettet et toilet med brusebad.

Ferieboligen var tilbage i 1100-tallet en lille forsvarsborg og udkigspost, hvis funktion var at beskytte og overvåge vejen fra Lleida til Barcelona. Man kan stadig se nogle af de andre fæstninger fra feriehuset, og de høje slotsvægge med udkigshuller giver en virkelig autentisk atmosfære. Det var stor strategisk værdi i at placere fæstningen på toppen af en bakke, og nu til dags er dette stadig til stor gavn, da man har en fuldstændig fantastisk, panoramisk udsigt over det omkringliggende landskab.

På første etage ligger husets rummelige køkken, der er ret specielt indrettet med et stort, ovalt køkkenbord. Det er fuldt udstyret, så i let kan tilberede måltiderne herhjemme. Desuden er der elevator op til første etage, hvilket er bekvemt, når man har handlet ind, eller når kufferterne skal bæres ind. Man kan derudover også købe vin og cava fra nærområdet i huset.
På samme etage er stuen, der består af et sofaområde med et stort fladskærms-TV, et kæmpestort spisebord, flere siddeområder og pejs.
Fra stuen er der en trappe op til anden etage, hvor der er et spillerum med stort billardbord og legeaktiviteter til de helt små børn. Herfra er der ligeledes udgang til en solterrasse med siddemøbler og solsenge. Herfra er der en formidabel udsigt over området.

Feriehuset har i alt seks soveværelser i høj kvalitet. Tre af disse er dobbeltværelser og de tre andre er tripleværelser – de er fordelt over husets tre etager. Fælles for dem er, at de er komfortabelt indrettede og alle sammen har fladskærms-TV. Værelserne er indrettet som mindre suites med eget tilhørende badeværelse. Alle værelserne er flot designede i forskellige stile, og hvis man er afsted i en større feriegruppe, er det behageligt at kunne trække sig tilbage og slappe af alene på de flotte værelser. Derudover er der i flere soveværelser skriveborde, og der er Wi-Fi i hele huset.

Huset ligger godt i forhold til de nærliggende byer. Der er 2 km til motorvej A-2, hvilket gør, at man kan nå Barcelona inden for en time i bil. Ligeledes ligger strandene i Tarragona kun en time væk.
Feriehuset er placeret midt mellem de to større byer, Tárrega og Cervera, så der er rig mulighed for indkøb og restaurantbesøg.

Faciliteter:

  • Bo i slotslige omgivelser
  • 6 luksuriøse soveværelser og en suite-badeværelser
  • Veludstyret køkken på første etage og udendørs køkken ved pool
  • Elevator til 1. etage
  • 40 m2 swimmingpool
  • Privat beliggenhed
  • WiFi i hele huset
  • Chill-outområde ved poolen
  • Historisk bygning med ringmur placeret på bakketop
  • Panoramisk udsigt
  • 1 time til Barcelona og Tarragona

 

El Castell de Fonollét

12 Personer

3 Mulige ekstra opredninger

6 Soveværelser i alt

6 Dobbeltværelser

600 (m2)

7 Badeværelser

6 Badeværelser ensuite


Download PDF

Faciliteter i huset og området

Se om huset har alle de faciliteter som i ønsker

Privat have
Terrasse (privat)
Udendørs Chill-Out zone (sofaer)
BBQ
Privat udendørs pool
Swimmingpool indhegnet
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Komfur
Mikroovn
Køleskab
Fryser
Kaffemaskine
Nespresso maskine
Brødrister
Babystol
Vugge
TV (med normale kanaler)
Dvd
WIFI-Internet
Billard
Legeplads gynger
PADEL ved ferieboligen (delt/privat)


Inkluderet i prisen

Håndklæder til badeværelse
Sengetøj
Elektricitet
Vand
Slutrengøring
Moms og spanske skatter




Afstande

Se priser efter sæson

Kalender

Vælg dine feriedage - Se om huset er ledigt - og Se din pris

Ankomstdato

Afrejsedato

Dato ledig og mulig som skiftedag
Dato ledig men ikke mulig som skiftedag
Datoen desværre optaget
Dato præ-reserveret og er derfor ikke ledig de næste 48 timer

Din bestilling

Vælg dine feriedage - Se om huset er ledigt - og Se din pris

Licensnummer PL-000753

Ankomstdato
Afrejsedato
Antal voksne 16 år+
Antal børn 3-15 år
Antal babyer 0-2 år
Pris i alt

Anmeldelser

Læs Anmeldelser af El Castell de Fonollét

Skriv en bedømmelse

Iben Guldager Nielsen

Det er anden gang vi besøger Castell de Fonollét og vi elsker stedet!
Det er luksus og ro. Man bliver øjeblikkeligt afslappet og godt tilpas.
Ejeren, Alba og hendes engelsktalende familie er utroligt hjertelige og meget hjælpsomme med tips til gode restauranter og udflugter, ligesom de gerne hjælper med at finde specialbutikker etc.
Huset lever op til de smukke billeder og det er giver fred i sindet at nyde morgenkaffen med den utroligt smukke udsigt fra tagterrassen.
Nærmeste by er Tárrega. Det er en dejlig by med supermarked, isbar, butikker og et hyggeligt marked om mandagen.
Hvis man gerne vil larme meget om aftenen, skal man finde et andet sted eller køre ind til Tárrega
Castell de Fonollet indbyder til ro og det kan landsbyens beboere også bedst lide.

- - - TRANSLATION FOR OUR NON-DANISH SPEAKING GUESTS - - -
This is the second time we visit Castell de Fonollét and we love the place!
It is luxury and tranquility. You are instantly relaxed and comfortable.
The owner, Alba and her English speaking family are incredibly cordial and very helpful with tips for great restaurants and excursions, as well as helping to find specialty shops etc.
The house lives up to the beautiful pictures and it is peace of mind to enjoy the morning coffee with the incredibly beautiful view from the roof terrace.
The nearest town is Tárrega. It is a nice town with supermarket, ice cream parlor, shops and a nice market on Mondays.
If you want to make a lot of noise in the evening, find another place or drive to Tárrega
Castell de Fonollet invites you to relax and the villagers also like it best.